Tusinder og atter tusinder af ferierejsende er blevet ramt af flyforsinkelser og aflysninger i løbet af denne sommer, og det gælder ikke kun rejsende med SAS. Også Ryanairs passagerer har oplevet voldsomme problemer.
Medierne har været flittige til at berette om de rejsendes trængsler, men jeg tvivler på, at årsagen til dem er gået op for ret mange. Her er lidt baggrund:
SAS har i flere år været hårdt presset af konkurrencen fra lavprisselskaber, som slipper billigere i skat end SAS, fordi de har placeret deres hovedkontor i Irland. Herhjemme betaler flyselskaber 22 procent mod 12,5 procent i Irland.
Men der er andre og endnu vigtigere fordele ved Irland, hvis man er et flyselskab: på den grønne ø er overenskomsterne for flypersonale virkelig elendige, så der er mange penge at spare. Man behøver fx ikke lønne folk under ferie og barsel og kan opsige ansatte med meget kort varsel.
Derfor fik et management-geni i SAS sidste år den idé, at man kunne flytte en del af selskabet til Irland - i hvert fald på papiret. Som sagt så gjort: I løbet af ingen tid havde man etableret et såkaldt operations-center i Irland, ligesom flere af selskabets nye fly blev indregistreret der. Herefter opsagde man en masse ansatte, som fik besked på, at de da var velkomne til at søge ansættelse i det nye selskab, SAS Ireland, men vel og mærke på irske betingelser.
SAS’s nye strategi var et afgørende brud med hævdvundne principper om, at man aldrig ville forsøge sig som løndumper. Selskabet havde hidtil plæderet for, at der på europæisk plan skulle findes fælles løsninger, så konkurrencen forblev fair, uanset hvor et europæisk flyselskab hørte hjemme.
Den “smarte” ide gav da også bagslag fra første dag. Det viste sig nemlig, at mange færre piloter og kabinepersonale var indstillet på at hoppe på SAS’s limpind end forventet. Det norske medie ABC Nyheter kan fortælle, hvordan de alt for få ansatte modtager bønfaldende opfordringer fra ledelsen om at arbejde på deres ferie- og fridage, ligesom man for dyre penge er begyndt at hente vikarer ind udefra. Men lige lidt hjælper det. Piloter og cabin crew flygter fra det nye selskab.
Det er ellers ikke noget lille brød, SAS har slået op
i Irland. Hele 43 europæiske SAS-ruter betjenes nu af fly og personale derfra, men som det har fremgået af nyhederne, har man ofte set sig nødsaget til at aflyse afgange, fordi der manglede folk til at betjene kunderne. Situationens virkelige omfang er imidlertid kun gået op for de færreste: siden nytår har SAS aflyst over 3.000 afgange, og det er slet ikke slut endnu.
SAS-miseren er ikke blevet bedre af, at ærkekonkurrenten, Ryanair, midt i SAS-krisen har tilbudt de utilfredse SAS-piloter ansættelse i Ryanair til en lidt højere løn, end SAS Ireland vil ofre.
Men også i Ryanair er der ballade. Det er endelig gået op for selskabets ansatte, at de bliver snydt og bedraget af deres arbejdsgiver, som er kendt for at behandle ansatte som kvæg. Derfor rammes selskabet i disse måneder af punkt-strejker. Dette har medført hundredvis af aflysninger, hvilket igen har ført til klager fra tusinder af kunder. Ryanair har reageret med den samme agressive adfærd, som altid har kendetegnet selskabet: De ansatte får at vide, at deres arbejdsplads flyttes til et fjernt land, hvis de ikke makker ret, og kunderne får at vide, at de kan rende og hoppe med deres erstatningskrav.
De mange forsinkelser og aflysninger over sommeren skyldes altså kun i meget ringe omfang “tekniske problemer”, “trængsel i luftrummet“, og hvad selskaberne ellers har bildt kunderne ind. De skyldes grådighed. SAS og Ryanair tager deres passagerer som gidsler i kampen mod deres ansatte, og passagerne burde reagere derefter. Der er masser af konkurrence på markedet, men lave priser er ikke det eneste parameter, man bør holde øje med som kunde. En passende overvejelse kunne være, om man ønsker at bruge sine penge på selskaber, der behandler deres ansatte som brikker i et kynisk spil fremfor det, de i virkeligheden er: den vigtigste faktor i kundernes tilfredshed; den afgørende faktor for selskabets overlevelse.
Overordnet trænger et stort spørgsmål sig på her og nu:
Mange danskere har i årevis omgærdet SAS med en vis stolthed. Den kan de godt lægge på hylden. SAS er et selskab med et godt rutenet og efterhånden også en flåde, som man kan være tilfreds med. Personalet er i særklasse trods al den modgang, de møder, men noget nationalt symbol kan man ikke tale om længere, hvilket vi kan takke SAS’s ledelse for.
De fleste af os husker stadig strejkerne i Kastrup og balladen i medierne, da Ryanair forsøgte at etablere en hub i Kastrup med underbetalt personale, så kan vi som skatteborgere og medaktionærer i SAS leve med, at vores eget flyselskab pludselig gør det samme i Irland?
Er svaret nej, er løsningen på vej. Meget tyder på, at SAS under alle omstændigheder opsluges af en større koncern indenfor de næste år. Måske var det en god ide at presse på den udvikling fremfor at forsøge at imødegå den? Så kære Lufthansa: I har reddet Swiss, I har reddet Austrian. Nu er det vores tur: Køb SAS, før vores gamle selskab helt overgiver sig til regnedrengenes våde løndumper-drømme. På forhånd tak und willkommen. Wir wünschen Ihnen einen angenehmen Aufenthalt in Kopenhagen.