Samme dag som DSB's underdirektør strakte hånden ud til Forbundsformanden fra Dansk Jernbaneforbund, tikkede tur-listerne ind hos de DSB ansatte. I medierne kunne de se, at der nu var lagt op til reelle forhandlinger om en fælles fremtid. Men det medarbejderne kunne mærke var kniven DSB havde i den anden hånd, der stak dem i ryggen. Der var bestemt ingen dialog eller måde hold. Det var koldt kynisk diktat, og mange melder og direkte brud på 11 timersregler med mere. >> Hvad omhandler konflikten og hvorfor støttes der bredt op <<
Vi er over weekenden blevet kontaktet af mange frustrerede DSB kollegaer. Fælles for dem alle, er forundringen over udmeldingen om begravelse af stridsøkser og den indgåede aftale om forsoning og reelle forhandlinger, mellem DSBs ledelse og Dansk Jernbaneforbund. Næsten synkront med, at overskrifterne om forsoning blev skrevet, og billederne af DSBs næstformand og Forbundsformanden fra Dansk Jernbaneforbund blev taget stående, smilende mens de giver håndslag for et "spor"-skifte. Valgte DSB at starte deres tur-diktat op, trods den tydelige modstand og det faktum, at der ikke er indgået aftaler om netop disse tur-aftaler. Meldingen er den samme hele vejen rundt... Mens DSB smilende trykker hånd med Dansk Jernbaneforbund, "dolker" DSB de ansatte med den anden.
Som det tydeligt fremgår af Togpersonalets områdegruppes (TPO) medlemsinformation, udsendt i fredags, har DSB nu indført det, som DSB samtidig lader som om, er åbent til forhandling. "Vi i TPO i år slet ikke har været inviteret til nogen som helst former for drøftelse eller dialog omkring turister"
Det fremgår helt tydeligt i medlemsinformationen, udsendt af Togpersonalets områdegruppe (TPO), at der er stor frustration, og at det forventes, at få store konsekvenser for de ansattes familieliv. Men der er også en stor frustration over, at DSB udadtil viser forhandlingsvilje, men indad til kører hårdt på, med diktat og nærmest truende adfærd, overfor de ansatte.
Vi har fået mange tur-lister tilsendt, men vi må indrømme, at vi ikke ved så meget om reglerne indenfor Jernbanedrift, så vi har sendt det meste tilbage og spurgt efter en forståelig forklaring. Så vi forventer, at bringe en stribe af eksempler, der netop begrunder kollegernes frustrationer over DSB's valg af diktat frem for samarbejde. Her er dog et eksempel, som selv vi kunne forstå: I fredags fik jeg mit nye vagt skema af DSB: For mig som privatperson har det enorme konsekvenser, og det vil jeg her med fakta prøve at gøre rede for:
Lige nu arbejder jeg 37 timer om ugen ( i gennemsnit) og er placeret i et hold. Jeg har et fridagsmønster, som der ikke pilles ved medmindre jeg selv bytter.
Dertil har jeg hver anden weekend fri, bortset fra en hver 12 uge, som er en skubbe weekend. Det betyder, at min weekend ikke ligger lørdag/søndag, men søndag/mandag.
Jeg kendte hele indholdet, både start og slut tid, også hvor jeg som udgangspunkt skulle køre hen. For fremtiden er jeg placeret i et hold som rummer 12 mand, altså et skema for 12 uger. Dette skema er gældende for hele 2019. På disse uger har jeg 58 vagter, hvilket er 3 mere end tidligere. Dvs at DSB nu råder over mig mindst 12 dage mere på hele året. Fremover kender jeg kun de 41 af vagternes start og slut tid inkl. indhold. De sidste 17 kender jeg ikke. Disse 17 vagter vil blive mig tildelt 5 dage før. Jeg ved altså ikke hvornår jeg møder, og hvornår jeg går hjem. DSB kalder dem tidslommer og er på 11 timer og 30 min. DSB kan nu op til 5 dage før, frit disponere over mig i det tidsrum, som det passer dem. På årsbasis bliver det altså minimum 68 dage, som jeg som privatperson ikke kender mødetid eller slut tidspunkt på. 68 arbejdsdage af et år, er mere end 1/5 af min arbejdstid. Endvidere må DSB disponere over min fritid i form af planlagt overarbejde, 15 timer om måneden, altså rundt regnet to arbejdsdage mere om måneden. Lægger vi de 2 dage oveni, så er det 5 mere end det er i dag om måneden.
- Vi følger op...